Laktat test
Dette er den forkortede udgave af power profil testen, som kan bruges til at evaluere dine lavintense træningszoner og for at finde din anaerobe tærskel (også kendt som FTP). Vi anbefaler at man udfører denne test hver 2. måned eller efter en målrettet træningsblok for at spore fremgang, samt sikre at man holder sine wattzoner opdateret.
Testprotokol
10 min opvarmning inden teststart. Herefter gennemføres en trappetest, hvor intensiteten startes lavt og øges med 20-30W hvert 5. minut indtil man finder den anaerobe tærskel. Der indsamles laktat- og pulsmålinger ved afslutningen af hvert af de 5 minutter.
Denne kortere udgave af power profil testen er et godt alternativ, som kan benyttes oftere end den fulde protokol, for at have godt styr på sine lavintense træningszoner.
Tjekliste
- Spis senest 2-3 timer før testen. Ankom alternativt fastende hvis testen udføres tidligt.
- Undgå anstrengende træning / arbejde i døgnet op til testen.
- Velfungerende cykel
- Cykelsko
- Cykeltøj
- Håndklæde til sved
- Evt lidt energidrik
Hvis du har spørgsmål vedrørende testen, kan du sende os en mail på: kontakt@palmares.dk