BAGOM PALMARÈS
MISSION
Vi ønsker at skabe et sted for cykelryttere og motionister, som rummer alle elementer af en toppræstation på cykel. Lige fra træningsvejledning, kostvejledning, coaching, mentaltræning, fysiologiske test, bikefits og aerotest.
CAFE
Palmarès, som fysisk mødested, har været en drøm i lang tid. Caféens funktion som mødested, skal have til formål at samle alle fra cykelinteresserede til cykelryttere. Selvfølgelig vil vores café også være åben for andre nysgerrige og kaffeelskende kunder.
KONCEPT
Palmarès består af tre dele: personlig træning, butik og café. Den personlige træning indeholder ikke kun vejledning indenfor træning, men også alt det dertilhørende, som det mentale, kosten, test mv. Butikken, som fysisk er samme sted som caféen, danner ramme for tøj og udstyr i høj kvalitet fra mærker som Black Sheep og Wahoo.
TRÆNINGSFILOSOFI
Hos Palmarès hjælper vi vores atleter til at nå deres mål gennem støtte og vejledning, ved at rådgive omkring hele deres livsstil. Vi arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, hvor præstationen er et resultat af mange faktorer så som kost, søvn, træning, udstyr mv. Alle disse faktorer kan optimeres med den rette viden og tilgang.
Med velsmagende kaffebønner fra Risteriet, lover Palmarès lige den kaffe du ønsker. Hvis du skulle mangle lidt til den søde tand, så er der også mulighed for det. Desuden lever Palmarès op til forventningen om udvalg efter bedste kvalitet inden for cykeltøj og udstyr.
PALMARÈS PERFORMANCE
Holdet bag Palmarès Performance
RASMUS BØGH WALLIN, 28
Ejer & Performance Coach
Jeg har cyklet siden 2006. Op gennem ungdomsrækkerne har jeg været en del af både junior- og u23-landsholdet. I 2016 blev jeg student, og siden da har jeg haft fuld fokus på cyklingen. Samme år kørte jeg mit første år på continental niveau på Team Soigneur. Siden hen for ColoQuick i 2017 og 2018. I 2019 blev jeg professionel på Riwal Readynez, hvor jeg kørte små 2 år. Da muligheden for at åbne en fysisk butik kom, tog jeg en svær beslutning. Jeg valgte at skifte fokus fra drømmen om den professionelle cykelkarriere til at lægge mere af min tid i Palmarès. Dog er jeg ikke færdig med at konkurrere, derfor er jeg stadig at finde blandt den danske elite på Team Restaurant Suri-Carl Ras. Jeg er lidt af en nørd når det kommer til at forbedre sig på cyklen. Det gælder både på det mentale og fysiske plan såvel som de helt små detaljer omkring aerodynamik. Det er vigtigt at forstå alle parametre på og af cyklen for at lægge det bedste træningsprogram. Det er helt individuelt, hvor det bedst kan betale sig at skrue for at blive den bedste udgave af sig selv. Netop derfor er det meget mere end et standard træningsprogram du får hos os. Det er specifikt for dig og dine mål. Med mine 14 års erfaring på cyklen og 5 års erfaring som træner og coach, har jeg prøvet alt på egen krop, og ved hvad der skal til for at opnå dine mål!
MAGNUS BAK KLARIS, 27
Ejer & Performance Coach
Jeg har cyklet siden jeg var 9 år, men har nu indstillet jagten på en professionel kontrakt, til fordel for det akademiske liv på Københavns Universitet, hvor jeg læser idræt. Jeg begyndte at læse idræt, fordi jeg gerne vil dykke endnu dybere ned i den teoretisk del af træningen og hvordan den optimeres. Jeg har altid været interesseret i træningsplanlægning og hvordan man kan optimere sin præstation ved at skrue på forskellige parametre. Om det gælder (mental)træning, kost, udstyr eller søvn. Jeg forsøger at arbejde individuelt med hver enkelt atlet således, at et træningsforløb med mig er mere end bare et træningsprogram på et stykke papir. Jeg har et holistisk syn på mennesket og jeg hjælper mine atleter med at finde og holde fokus på de parametre, hvor de rent faktisk kan gøre en forskel for deres performance. Jeg oplever ofte, at det er på de mentale aspekter, jeg kan gøre den største forskel for de atleter jeg arbejder med. Med min baggrund som elite-cykelrytter, mine mange års erfaring som personlig træner og min teoretiske forståelse fra universitet, har jeg en god blanding af kompetencer til at hjælpe dig videre med din træning.
KENNI GENTILINO MARTINELLI, 31
Performance Coach & Store Manager
Jeg er uddannet Master i Sports Science med speciale i konkurrence og eliteidræt fra Syddansk Universitet i 2020. Med en passion for cykelsport har jeg siden helt lille altid interesseret mig for både træningen men også den mekaniske del. Det betyder at jeg siden 2023 har arbejdet som mekaniker og sportsdirektør for Airtox-Carl Ras, når tiden tillader det. Siden jeg begyndte at køre licens cykling i 2023, har jeg hurtigt avanceret fra D til B på blot seks løb. Min trænererfaring spænder bredt fra håndtering af talentfulde juniorryttere til etablerede conti-ryttere. Jeg anvender en polariseret træningsmetode og forsøger løbende at holde mig opdateret på ny videnskab, da dette er et stort grundlag for mine træningplaner. Jeg har en dyb forståelse for alle aspekter af cykling og kan med den baggrund hjælpe dig med at nå dine mål inden for cykling. Når jeg ikke beskæftiger mig med cykling, så bruger jeg min tid sammen med min søn Matteo og kæreste Nadia.
DANIEL STAMPE, 27
Performance Coach
Kandidatstuderende på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Rytter hos Restaurant SuRi – Carl Ras. Jeg startede med at cykle licenscykling i 2016. Jeg har været etableret rytter i A-klassen siden 2017. Min cykelkarriere er derfor relativ kort. Dog har jeg altid dyrket elitesport, da jeg siden barnsben har spillet badminton også på eliteniveau. Min cykelkarriere nåede sit højdepunkt i 2021, da jeg sluttede sæsonen med at toppe den hjemlige danske rangliste. I 2021 deltog jeg også i PostNord Danmark Rundt iklædt landsholdstrikot. Min hidtil største sportslige oplevelse på cyklen. I skrivende stund er jeg i gang med at udarbejde mit speciale, som bliver afslutningen på min kandidat i Human Fysiologi på Københavns Universitet. I tilgangen til min egen- såvel som mine klienters træning drager jeg stor nytte af den viden jeg har tilegnet mig gennem uddannelsen. Min erfaring som del af den danske A-klasse siden 2017, giver også en stor praktisk erfaring som jeg udnytter i min coaching. Udover en solid og bred viden om træningsplanlægning, har jeg særlig interesse for kost og ernæring, og kan også rådgive om styrketræning og hvordan det kan overføres til at blive en bedre cykelrytter.