Power Profil test

  • Udsalg
  • Normalpris 1.499,00 kr
Inklusiv moms. Levering beregnes ved betaling.


Power Profil Test 

Med en Power Profil test laver vi det, man kalder en komplet kapacitetsanalyse, som er en analyse af dine styrker og svagheder som cykelrytter. En sådan analyse er sammen med dine målsætninger fundamentalt afgørende for at kunne udarbejde en målrettet træningsplan.

Vi er nødt til at kende din fysiologi, dine styrker og svagheder for at vurdere, hvilke egenskaber der bør prioriteres højest i træningsplanen. Ligeledes bruges testen til at fastsætte dine træningzoner, som du skal bruge fremadrettet i din træning. 

Sidst men ikke mindst kan en Power Profil bruges til at evaluere effektiviteten af en træningenperiode. Har træningen haft den ønskede effekt, eller er vi nødt til at ændre noget?

Hvor får man lavet Power Profil testen?

Vi tilbyder både at fuldføre testen indendørs på vores hometrainer i Palmarès på Marmorvej 21 Østerbro og udendørs på flyvestationen i Værløse, her skal man dog være 3 testpersoner samtidig (pakkepris 3999,-).

Testprotokollen som vi benytter indendørs, består af en kort opvarmning efterfulgt af en trappetest hvor intensiteten starter forholdvis lavt og øges med 20-30W hvert 4. minut indtil den anaerobe tærskel nåes. Der indsamles laktat- og pulsmålinger ved afslutningen af hvert af de 4 minutter. Herefter holdes der 10 minutters pause inden der skal køres en 5 minutters all out test til måling af din maksimale iltoptagelse (VO2max). Her benytter vi vores VO2master til indsamling af data. Igen holdes der 10-15 min. pause, hvorefter der skal udføres 3 forsøg til 6 sekunders antrit med 2-3 min. pause mellem hvert forsøg. Afslutningsvis skal der udføres en 30 sekunders maksimal test (wingate).

Testprotokollen på flyvestationen ligner meget den vi kører indendørs. Den primære forskel er, at man stopper mellem hvert step i trappetesten og tager en laktatmåling. Derfor er varigheden af hvert step sat op til 6 minutter. Derudover kommer testen også til at foregå i forskellige rækkefølge for hver deltager.

Hvis du har spørgsmål vedrørende testen, kan du sende os en mail på: kontakt@palmares.dk